Forbrugertilliden falder, mens butikkerne sælger mere

Danskernes forventninger til økonomien er blevet mere negative i oktober. Danmarks Statistik offentliggjorde den 22. oktober en forbrugertillid på minus 17,2 mod minus 13,7 i september. Dagen efter kom en anden melding: Det samlede detailsalg steg i september med 0,4 procent fra måneden før, korrigeret for priser, sæson og handelsdage.

De to udgivelser viser, hvorfor stemningen i husholdningerne og deres faktiske køb skal læses hver for sig. Den ene undersøgelse spørger mennesker om deres vurderinger. Den anden følger aktiviteten i butikkerne. Desuden handler de om forskellige måneder. Tallene dokumenterer derfor ikke, at oktoberpessimismen allerede har slået igennem i butikkernes omsætning.

Alle fem dele af tilliden går tilbage

Forbrugertilliden beregnes ud fra fem spørgsmål om familiens økonomi, landets økonomi og tidspunktet for større indkøb. Alle fem delindikatorer faldt i oktober. Vurderingen af Danmarks økonomi og forventningerne til det kommende år trak især ned.

Familiens aktuelle økonomi fik et nettotal på minus 11,1, mens forventningen til familiens økonomi om et år var minus 5,9. Det samlede billede er dermed negativt både ved tilbageblikket og ved udsigten fremad. Undersøgelsen fortæller dog ikke, hvor mange kroner den enkelte familie har fået mere eller mindre at bruge. Det kræver andre oplysninger end en holdningsmåling.

Et fald med statistisk usikkerhed

Månedsændringen er 3,5 point. Danmarks Statistik oplyser i sin metodebeskrivelse, at en ændring i en indikator normalt skal være over fem point for at være statistisk sikker. Resultatet bør derfor ikke omtales som et sikkert økonomisk stemningsskifte alene på grundlag af forskellen fra september.

Forbrugerundersøgelsen bygger på et repræsentativt udsnit af personer mellem 16 og 74 år og gennemføres med telefoninterview og internetbesvarelser. Det er en stikprøve og ikke en optælling af alle husholdninger. Der vil derfor være usikkerhed omkring målingen. Den er stadig relevant som information om befolkningens oplevelse af økonomien, men den har ikke samme karakter som et registreret køb eller en bankoverførsel.

Detailsalget giver et andet holdepunkt

Septemberfremgangen på 0,4 procent kom efter et fald på 0,3 procent i august i den senest reviderede opgørelse. I juli var der til gengæld fremgang på 0,9 procent. Rækken af månedstal viser, at udviklingen kan bevæge sig begge veje over korte perioder. En enkelt måned beskriver ikke nødvendigvis hele retningen i privatforbruget.

Korrektionen for priser betyder, at salgsudviklingen forsøger at skille mængder fra prisstigninger. Sæsonkorrektionen tager højde for tilbagevendende mønstre hen over året, mens handelsdage håndterer forskelle i kalenderen. Det gør sammenligningen mellem måneder mere brugbar. Detailhandlen dækker imidlertid ikke alle de tjenester og andre udgifter, som indgår i en families samlede forbrug, og bør ikke læses som et fuldstændigt husholdningsbudget.

Branchen ser mod julehandlen

Dansk Erhverv fremhævede den 23. oktober netop kombinationen af svagere forventninger og stigende detailsalg. Organisationens vurdering er, at der både er grund til optimisme og spænding før julehandlen. Det er en vurdering fra en erhvervsorganisation og ikke et observeret resultat for november eller december.

For butikkerne er forskellen mellem forventninger og handling central: Kunder kan være bekymrede for fremtiden og samtidig købe det, de har brug for nu. Om de senere udskyder større indkøb, kan den aktuelle offentliggørelse ikke afgøre. Hverken tillidsmålingen eller septemberomsætningen giver i sig selv belæg for at fastslå julehandlens størrelse.

Hvad de næste tal kan afklare

Det relevante næste spørgsmål er, om den svagere stemning varer ved, og om den følges af ændret forbrug. Her må kommende tillidsmålinger sammenholdes med senere opgørelser af salget. Danmarks Statistiks emneside angiver næste opdatering af forbrugerforventningerne til 20. november.

For danske læsere er det foreløbige resultat derfor todelt: Forventningerne er negative, mens de senest offentliggjorte butikstal viser en mindre fremgang. Det er ikke en modsigelse. Det er et signal om, at økonomien skal beskrives med flere mål og med respekt for både tidsforskelle og usikkerhed. Først de kommende måneder kan vise, om udviklingen samler sig i samme retning.