Nye digitale guides hjælper virksomheder gennem EU-regler

Danske virksomheder har fået to nye indgange til EU's digitale regler. Digitaliseringsstyrelsen offentliggjorde den 8. oktober en lovgivningsguide og en særskilt guide til dataforordningen. Værktøjerne tager udgangspunkt i spørgsmål om virksomhedens aktiviteter og digitale løsninger og skal hjælpe brugeren frem til de regler, der er relevante.

Resultatet er en tilpasset oversigt med krav og henvisninger til myndighedernes vejledninger. Lanceringen ændrer ikke i sig selv lovgivningen. Den giver en ny måde at finde rundt i den på. Styrelsen understreger, at værktøjerne ikke erstatter virksomhedens egen vurdering af, hvilke forpligtelser den har, eller hvordan de skal overholdes.

Flere regelsæt samlet i én indgang

Den generelle lovgivningsguide omfatter blandt andet kunstig intelligens, databeskyttelse, cybersikkerhed og digitale tjenester. Styrelsen har udviklet den i samarbejde med myndigheder, som har ansvar for den digitale regulering. Det er relevant, fordi en virksomheds digitale aktivitet ikke nødvendigvis passer ind under ét enkelt regelsæt eller én myndighed.

Spørgsmålene skal gøre det muligt at begynde med det, virksomheden faktisk foretager sig. Den tilpassede oversigt kan derefter bruges til at gå videre til de ansvarlige myndigheders forklaringer. Guidens funktion er således at hjælpe med overblik og retning. Den er ikke en godkendelse af en bestemt løsning, og et gennemført spørgeforløb er ikke i sig selv dokumentation for, at alle krav er opfyldt.

Dataforordningen handler også om fysiske ting

Den anden guide retter sig mod dataforordningen. Digitaliseringsstyrelsens vejledning beskriver et forbundet produkt som noget, der opsamler oplysninger om sin brug eller omgivelserne og kan dele dem elektronisk eller gennem en fysisk forbindelse. Eksemplerne omfatter køretøjer og moderne vaskemaskiner.

Dermed handler reglerne ikke kun om en traditionel hjemmeside eller en app. En fysisk maskine kan generere data, som er relevante for både brugeren og virksomheden bag produktet. En relateret digital tjeneste kan samtidig understøtte eller ændre produktets funktioner. Skellet mellem produkt og tjeneste er derfor et af de forhold, en virksomhed må have styr på, når den undersøger sin rolle.

Producent og dataindehaver er ikke altid den samme

I styrelsens spørgsmål og svar skelnes mellem at fremstille et produkt og at have adgang til eller kontrol over de data, som produktet frembringer. En producent kan stå uden adgang til data, hvis indsamling og lagring varetages af en anden aktør.

Styrelsen illustrerer blandt andet forskellen med komponenter til større produkter. En sensorproducent kan levere en del uden at modtage oplysningerne fra den færdige maskines brug. Omvendt kan flere aktører have adgang til data fra samme produkt. Det gør rollefordelingen til mere end et spørgsmål om, hvis logo der står på emballagen. Virksomheden må undersøge den faktiske fordeling af data og ansvar i sin løsning.

Brugeren kan også være en virksomhed

Vejledningen om forbundne produkter definerer brugeren som den, der ejer, lejer eller leaser produktet, eller modtager den tilknyttede tjeneste. Det kan både være en privatperson, en virksomhed, en organisation og en offentlig myndighed. Reglerne omfatter således relationer, der rækker ud over almindeligt forbrugersalg.

Styrelsens FAQ beskriver også, at et produkt kan have flere brugere, eksempelvis en udlejningsbil. Her skal adgang til data håndteres med blik for, hvem der har været med til at skabe dem. Et produkt med flere brugere kan derfor kræve andre overvejelser end en maskine, som kun anvendes af én ejer. Guiden kan være starten på afklaringen, men den konkrete løsning må stadig vurderes.

Fra oversigt til praktisk afklaring

Digitaliseringsstyrelsen varsler i lanceringsnyheden flere guides om regler inden for sit ansvarsområde, herunder kunstig intelligens og digitale tjenester. De nye værktøjer indgår dermed i et bredere vejledningsarbejde. Der er ikke i offentliggørelsen fremlagt en måling af, hvor meget tid virksomheder allerede har sparet, eller hvor mange fejl de har undgået.

For en virksomhed er den umiddelbare mulighed at bruge spørgsmålene til at undersøge, om dens aktiviteter rejser emner, som skal afklares nærmere. Det kan skabe et mere præcist udgangspunkt for dialogen med en relevant myndighed. Den dokumenterede nyhed er, at de to indgange nu er offentliggjort; virkningen på virksomhedernes arbejde må vurderes, når der foreligger erfaringer med brugen.